Sådan monterer du omkring runde genstande
At lægge laminatgulv omkring en rund genstand, som f.eks. en søjle, kan virke umuligt, men det er faktisk ret enkelt, hvis man ved, hvad man skal gøre.
Som altid er grundig forberedelse og ordentligt lagt underlag essentielt. Mål og sav halvdelen af genstandens form ud i et stykke af underlaget og den anden halvdel i et andet. Læg dem på plads, og skær eventuelt ekstra stykker af. Det er vigtigt, at ingen af de to stykker overlapper hinanden. Klæb stykkerne sammen, så de ligger fladt, inden du starter med plankerne.
Du skal bruge følgende:
- Stort stykke papir
- Kniv
- Blyant
- Stiksav
- Elastisk silikone
1. Klip formen ud i papir
Tag et stort stykke tykt papir, som f.eks. gulvbeskyttelsespapir og en blyant. Mål og optegn hele den runde genstands form på papiret, og klip det ud. Sørg for, at det er helt jævn hele vejen rundt, klæb den fast med tape, og marker derefter på papiret, hvor den sidst monterede planke ligger i forhold til genstanden. Derved får du den korrekte afstand til det hul, du skal til at klippe ud.
Inden du fjerner papirskabelonen, er der et trick, du kan bruge til at opnå en finere, mere jævn linje at save langs. Anbring en planke mod den runde genstand, og tegn en linje på ydersiden af planken. Flyt den gradvist med rundt om hele genstanden, og tegn en ny linje hele vejen rundt. Linjerne du tegner, vil nu danne en blød kurve på papiret med nøjagtigt samme form som den runde genstand, men er en planke bredere. Du skal bruge disse markeringer i næste trin.
2. Tegn savlinjen på plankerne
Klik plankerne, der skal ligge rundt om den runde genstand på plads og monter et par planker ved siden af dem for bedre stabilitet. Baseret på dine markeringer på papiret, skal du måle, hvor papiret bør anbringes på plankerne og klæbe det fast. Tag igen de løse planker og følg den samme procedure som sidste gang, da du trak den runde linje. Læg planken langs hver enkelt af linjerne, du netop tegnede, og tegn en linje på den anden side af planken. Derved dannes den samme bløde kurve der, hvilket giver dig en lige linje at save langs.
3. Anbring plankerne
Når du er færdig med at tegne, skal du bruge en stiksav til at save langs linjen på hver enkelt af plankerne. Anbring dem derefter på gulvet igen, og saml dem omkring den runde genstand. Du kan nemt vaske blyantstregerne væk med en klud. Hvis du har lyst, kan du afslutte det ved at forsegle kanterne af hullet med silikone.