Inden du starter
Ved montering af laminatgulve gælder Godt begyndt er halvt fuldendt. Så forbered dig grundigt.
Inden du starter med at lægge laminatgulvet, skal du lade plankerne akklimatisere sig til de nye omgivelser. HDF-kernen er følsom overfor ændringer i luftfugtigheden. Af denne årsag bør de ligge i mindst 48 timer i det rum, hvor de skal monteres.
Gennemgå din værktøjskasse
Du kan benytte tiden på at undersøge, om du har alle de værktøjer, du skal bruge. Du bør have en kniv, lineal, smigvinkel, stiksav, hammer, slagklods og et fladt koben i din værktøjskasse. Du skal også bruge en kuglepen, afstandsstykker og en lommeregner.
Inden du starter med at montere, skal du sørge for, at det underlag, hvor du vil lægge gulvet, er helt rent. Snavs kan skabe ujævnheder og medføre knirkelyde i det færdige gulv. Støvsug eller fej støv eller andet snavs grundigt væk.
Kontroller, om der er ujævnheder
Kontroller desuden, om der er andre ujævnheder i gulvet. Du kan gøre dette med en af de planker, du har købt hos Pergo. Træk en side forsigtigt over gulvet, og kontroller, om der kommer mellemrum eller sprækker nogle steder mellem planken og gulvet.