Sådan vælger du den rette farve
Tip 1: Tænk over rummets størrelse
Uanset hvor stort eller småt rummet er, så vil gulvfarven altid have en stor indflydelse på pladsfornemmelsen du får i et rum. Er dit rum stort og bredt? Så skal du måske overveje at anvende varme eller mørke nuancer til dit nye gulv. Disse farver har en tendens til at få store rum til at virke mindre, hvilket gør dem meget hyggeligere.
Og det bedste ved det hele er at denne effekt også virker modsat. Hvis du føler dig indeklemt i et lille værelse, så kan brugen af de rigtige farver gøre en stor forskel. Prøv at bruge lysere naturlige gulvfarver eksempelvis beige eller lyst egetræ. Disse nuancer har evnen til at åbne et rum op uden at du behøver at skille dig af med halvdelen af dine møbler.
Tip 2: Farveeffekten
Måden du dekorerer rummet og farverne du vælger til dine gulve og vægge, har alle en stor betydning for rummets atmosfære. Lyse farver vil give rummet en lysere og gladere følelse. Gule nuancer står for optimisme og sjov mens hvide og beige, giver rummet en følelse af åbenhed og renhed. Ønsker du at bevare din indretning fredelig og cool? Så bør du vælge tidløse grå nuancer. En indretning med brune farver giver en meget naturlig og rustik følelse mens sort afspejler luksus og klasse. Et sort gulv giver rummet en kraftfuld og dramatisk effekt fuld af kontrast.
Tip 3: Brug lyset
I løbet af dagen ændrer lyset i værelset sig gradvist. Hvis du bedømmer en gulvfarveprøve om aftenen med elektrisk lys, så får du et meget anderledes indtryk end om eftermiddagen i dagslys. Derfor bør du sørge for at bedømme prøverne på forskellige tidspunkter af døgnet med forskellig belysning. Tag et øjeblik til at tænke over hvilket lys du ønsker til dit nye gulv. Et køkken du går ind og ud af hele dagen, et soveværelse du kun bruger om aftenen eller et børneværelse som kun bliver benyttet om eftermiddagen… hvert værelse har sin egen unikke belysning.
Tip 4: Se det overordnede billede
Du skal ikke vælge din gulvfarve baseret på et tomt værelse. Sørg for at det også matcher den bredere stil og følelse, som du ønsker at give din indretning. Har du designermøbler som du gerne vil fremhæve? Så bør du bruge naturlige farver der vil skabe et neutralt lærred, og lade dine møbler indtage en central placering. Røde nuancer afspejler en luksuriøs følelse og passer godt sammen med tunge møbler i kolonistil. Generelt er brune farvenuancer det bedste match til en landlig indretning.
Det er altid en god ide at medtage nogle elementer der repræsenterer din indretning. En sofapude, et farvekort eller en prøve på et træskab, fra det værelse der skal have nyt gulv, kan være en stor hjælp til at bestemme den rette farve. Hvis du bruger disse prøver bliver beslutningen nemmere at træffe.
Vil du gerne se det overordnede billede? FloorLab er et fantastisk værktøj til at få et indtryk af hvilken effekt et nyt gulv giver. Det muliggør at du kan afprøve ethvert gulv virtuelt i et fuldt møbleret værelse.