Go to content Go to search
mor og søn står på et beige parketgulv i soveværelset

Match gardinerne med gulvet og giv rummet karakter

Dit valg af gardiner kan gøre en stor forskel – både negativt og positivt. Med de forkerte gardiner kan rummet opleves som lille, rodet og umoderne, mens de rigtige gardiner kan løfte hele rummet.

I dag er der masser af stilarter at vælge imellem – der er noget for både den hypermoderne og nostalgikeren. Hvis du har svært ved at bestemme dig, er her nogle tips, der hjælpe dig på vej, når du vælger gardiner.

Oplev vores gulve

Gardinet kan gøre rummet mindre eller større

Ofte gør man, som man altid har gjort. Køber en gardinstang, der er lidt bredere end vinduet, og sætter den op lige over vinduet. Derefter hænger man et gardin op, som er noget længere end vinduesåbningen. Det behøver ikke være forkert – men det kan få rummet til at virke mindre, end det faktisk er. Hvis du i stedet vælger gardiner, der går hele vejen ned til gulvet, og en gardinstang, der er en hel del bredere end vinduet, skaber du en illusion om et større rum. Det er også moderne at sætte en skinne i loftet, så gardinet går hele vejen fra loft til gulv – det får rummet til at vokse.

Vælg stof efter stilen

Gardinstoffet spiller også en rolle for det endelige resultat. Du kan vælge et kraftigere stof med mere struktur, for eksempel velour eller silke. Det er gode valg, hvis du går efter en klassisk stil, mens materialer som hør, uld eller bomuld passer bedre til en mere moderne stil. Hvis du vil have et skandinavisk design, kan du for eksempel bruge smukke, lyse gardiner i hør, der forstærker lysindfaldet.

Lyse, farverige eller mønstrede gardiner

Prøv at vælge neutrale farver til gardinerne, som passer i tone med de andre farver i rummet. Du kan for eksempel vælge en farve, der er to eller tre toner mørkere end væggen. Vær forsigtig med mønstrene – gardinerne skal bidrage til helheden, men ikke være i fokus. Du kan selvfølgelig vælge skarpere farver, men her er det et godt tip at sørge for, at gardinerne matcher med gulvet og væggene. Tag farveprøver eller stofprøver med hjem fra butikken, så du kan se, om farverne matcher. Husk, at en hvid farve kan tones, så den enten bliver varm eller kold. Derfor kan det være, at det hvide gardin, du kommer hjem med, ser lyserødt eller lysblåt ud sammen med det hvide gulv eller de hvide vægge, hvis de er tonet i en anden nuance.

En god og tommelfingerregel er, at et mørkt gulv skal have lyse gardiner, mens du kan bruge mere udtryksfulde farver til et lyst gulv.

Relaterede artikler